Koh Tao – information om den lille tropeø i Thailand

Du har måske ikke hørt om den lille tropeø Koh Tao før, men måske du har hørt om Koh Samui. Koh Tao er en charmerende lille ø der ligger lidt nord for Koh Samui – ca. en 2 timers sejltur med en hurtig båd.

Du oplever en tropeø som stadig byder på det afslappede ø liv!

Koh Tao er ikke som mange af de andre øer i Thailand og sydøstasien overbebygget af resorts og overrendt af masseturismen. Her kan du stadig finde stille og rolige steder hvor du kan slappe af – enten på stranden eller henslængt liggende på en af de utallige strandbarer.

Koh Nang Yuan

En af hovedattraktionerne på Koh Tao er de tre separate øer – Koh Nang Yuan som kun er forbundet af små sandtanger.

Koh Taos beliggenhed

Helt præcist så ligger Koh Tao ca. 70 km stik østligt fra Chumphon der ligger på Thailands fastland ca. 440 km syd for Bangkok på den vestlige side af golfen. Koh Tao ligger også ca. 40 km nord for Koh Phangan og 70 km nord for Koh Samui.

Koh Tao ligger helt isoleret ude i midten af den Thailandske gulf (Siam bugten) det har stor betydning for dykningen, vejret og infrastrukturen. Koh Tao er 7 km lang og 3 km bred, men det meste af øen er jungle og bjerge med det højeste punkt ca. 380 meter over vandoverfladen.

Koh Tao byder på massere af natur, stejle og kuperede veje, på østsiden falder terrænet meget stejlt ned mod en hovedsageligt klippefyldt kyst – dog med et par rigtige dejlige strande ind i mellem. På vestsiden falder terrænet mere gradvist og tillader mere bebyggelse, og her finder du også øens hoved strand – Sairee Beach.

Nede sydpå er der dog også et par helt fantastiske strande.

Der findes en vej på vestsiden den løber fra syd til nord (næsten helt nord), og herfra udgår forskellige afstikkere over mod østkysten. Enkelte afstikkere ned mod vestkysten som også har en strandvej (kun fodgængere og scootere).

Her finder du et utal af barer og restauranter lige ned til stranden som rigtig indbyder til at nyde solnedgangen med en kold drink i hånden.

Mae Haad som er øens hovedby er beliggende ca. midt på vestkysten det er også her du finder Crystal Dive Resort.

Sairee Beach solnedgangs hygge

Oplev en fantastisk solnedgang på Koh Tao og nyd stemningen ved en af de utallige barer langs stranden.

Koh Taos historie

Kort fortalt var øen i gamle dage en fisker ø hvor enkelte familier fra Koh Samui og Koh Phangan kom forbi på deres fisketure mest for at søge læ i dårligt vejr. I 1933 blev øen omdannet til straffefange lejre, efter Anden Verdenskrig i 1947 blev alle fangerne benådet af den daværende konge.

Fiskere og bønder fra Koh Phangan og Koh Samui kom tilbage, de startede med at lave bebyggelser, og levede primært af grøntsager, fiskeri og kokosnødde farme. Først engang i 80’erne begyndte de første turister rigtig at indfinde sig.

Måske vigtigt at vide, men alt land på Koh Tao tilhører kongeriget, så lokale såkaldte landejere har i princippet “bare” købt retten til at lave bebyggelse på jorden.

Takket være fiskerne gik det herefter slag i slag med at de første dykkersteder blev opdaget. De første turister var primært backpackere og enkelte dykkere.

I 90’erne blev det mere og mere dykning som tiltrak folk, og men også flere og flere backpackers på rundrejse i Thailand kom forbi. I 00’erne blev flere resorts bygget for at tiltrække såkaldte “almindelige” turister. Stadig flere dykkere opdagede øen, med dens store naturlige rigdomme på fisk og koraller lige uden for kysten.

Det gør Koh Tao til det optimale uddannelsessted for at blive uddannet til dykker eller dykker professionel.

Koh Tao er stadig meget populær hos backpackere som rejser forbi, både for at tage deres dykkerbevis, men også som en naturlig vej enten til eller fra Koh Phangan hvor de deltager i de populære fuldmånefester.

Her i 10’erne ser vi en naturlig blanding af turister, backpackere og dedikerede dykkere. Udover at tiltrække folk som ønsker at lære at dykke, er Koh Tao blevet specielt populær for dykkere der ønsker at uddanne sig til divemaster og dykkerinstruktør.

Rigtig mange kommer igen og igen, eller bliver boende på øen, mest fordi de finder dens laid back stil og afslappethed så tiltrækkende at de sælger huset derhjemme, og bosætter sig på øen for at starter en ny tilværelse.

Aow Leuk strand

En af Koh Taos absolut bedste strande er Aow Leuk på østsiden her finder du også fantastiske muligheder for snorkling.

Hvad tilbyder Koh Tao ellers?

Kort sagt så er Koh Tao primært dykning, men derudover kan du få tiden til at gå med:

  • Afslapning på stranden
  • Snorkling
  • Kurser i hav beskyttelse og miljø management
  • Yoga
  • Stand-up paddle
  • Lej en havkajak
  • Muay Thai – lær thai boksning
  • Thaimassage – både kurser og afslapning
  • Thai madlavning
  • Sigtseeing på øen (vær meget påpasseligt på vejen)
  • Jungleturer – til fods
  • Klippeklatring
  • Abseiling
  • Klippe hop – ned i vandet

Så der er massere at få tiden til at gå med, eller hvad med at nyde en kold drink eller shake på en af de utallige caféer, barer eller restauranter som du finder over det hele. De ligger både i selve strandkanten, lidt væk fra stranden eller helt tilbage midt på øen inde i junglen eller oppe på et af udsigtspunkterne.